Peter Pan, 2010
Peter Pan
Kom, så, fløj og sejrede!
Pressen skrev efter en veloverstået premiere:
http://www.jv.dk/artikel/1008330:Varde--Peter-Pan-slaar-en-klo-i-publikum?image=0#image
Giv din menig til kende om stykket, alt har interesse.
Skriv et indlæg i vores GÆSTEBOG.
På forhånd tak!
Efter en lang og sej øveperiode stod et stærkt hold klar med et eventyr af format. Instruktør Martin Svinkløv fik alt det bedste ud af historien om drengen der ikke ville være voksen.
Lys, lyd, sminke, teknik, instruktion og skuespil.
Alt var i top, og alle ydede deres absolut bedste.
Det blev søndag fortjent belønnet. Knap 200 publikummer troppede op i Helle Hallens Hal 3 og så stykket. - Dette var en fantastisk oplevelse for alle omkring stykket. Alle var glade og stolte.
HATS spiller i år eventyret Peter Pan.
Et stykke som byder på alt, hvad en god historie kræver. Spænding, magi, kærlighed, musik, action, pirater, indianer, feer og flyvende børn. Stykket er krydret således, at alle kan fordøje det. Både børn, unge, voksne og ældre kan få noget ud af historien, og alle kan forholde sig til ideen om ikke at blive voksen.
Se alle billeder fra øveforløb og forestillinger samt plakaten nederst på siden.
HATS er igen tilbage i Hal 3 i Helle Hallen. Dette er noget, vi alle er meget glade for. Hal 3 giver langt flere muligheder for såvel aktører, teknikkere og publikum.
Stykket har i år en masse børn "ombord". Der er mange fine roller til den store mændge "børenetalent", som HATS er i besiddelse af. Dette medfører også, at de børn, der kommer ind og ser stykket, kan forholde sig bedre til handlingen. Vi møder blandet andet "De glemte drenge" som lever på ØnskeØen og bestemt ikke kender til en normal hverdag, som vi gør.
Derudover er hele besætnigen ombord på "Jolly Roger" spillet af voksne mænd. Denne brogede skare af farlige pirater står for "uhyggen" i stykket, ikke mindst den onde leder af flokken - Kaptajn James Klo.
Stykket er generelt rigtig godt besat med en masse flot skuespil. Se en rolleliste længere nede på siden.
Instruktørens tanker om Peter Pan
Vi kender alle historien om Peter Pan – drengen der ikke ville være voksen. Samtidig forbinder de fleste af os nok også Peter Pan med Disneys berømte tegnefilm. I årets novemberspil bliver Peter Pan-figuren ikke, som vi måske er vant til at se ham. I J.M. Barries originale teaterstykke fra 1904 er Peter Pan en lidt farlig figur, som er svær at blive klog på. Det skal vi udnytte I HATS’ PeterPan. I det hele taget er figurerne mere farlige og skarpe end de er i for eksempel Disneys udgave. Derfor er det også med udgangspunkt I Barries originale stykke, at manuskriptet til HATS’ Peter Pan bliver skabt. Det skal være en børneforestilling! Men også en forestilling, der vil få voksne til at nyde fortællingen om drengen, der ikke ville være voksen, men også de virkemidler, som netop kun teater kan mønstre og håndtere.
Kaptajn James Klo, spillet af Søren Pontoppidan, træner med sværdet.
På det visuelle plan vil iscenesættelsen lege med kontrasten mellem det to- og tredimensionelle sceneri. Det skal være en klassisk scenografisk opsætning, men hvor der leges med skellet mellem virkelighed og fantasi. For mig handler Peter Pan netop om fantasiens kraft, og om hvordan fantasi og virkelighed eksisterer afhængigt af hinanden. Under børns udvikling har de på et tidspunkt nemlig en fantastisk illustreret måde at lege på. Når man er barn kan man sagtens lege, at f.eks. en pind er et sværd uden at glemme, at det rent faktisk bare er en pind. Børn glemmer ikke virkeligheden i deres fantasi. Denne evne skal vi gøre brug af i forestillingen, mens samtidig beholde et sceneri, der virkeliggør fortællingens og børnenes fantasi. Selvfølgelig skal Peter Pan kunne flyve!
Klo og Pan i en af deres drabelige dueller.
Jeg glæder mig så meget til at komme i gang med HATS’ Peter Pan.
Martin Svinkløv
Instruktør
INSTRUKTION: Martin Svinkløv
PETER PAN: Heino Heesgaard
WENDY: Signe Byriel Skov
JOHN: Frederik
MICHAEL: Signe Skovdal
MRS. DARLING: Linda Kubo
MR. DARLING: Søren Pontoppidan
NANA: Emma Andersen
LIZA: Emilie Bundgaard
ULD: Trine Løvlund Bach
TVILLING 1: Amalie Bak
TVILLING 2: Emma Lægteskov-Heidmann
KRØLLE: Karen Lykke Jensen
TRUT: Marlene Wilson
PIFT: Anne Damgaard Nielsen
KLO: Søren Pontoppidan
SMISK: Jacob Marcussen
BILL JUKES: Jesper Ulbaek Andersen
NOODLER: Kevin Christensen
STARKEY: Søren Bundgaard
CECCO: Kim Christensen
TIGER-LILLY: Natasja Kubo
KLOKKEBLOMST: Anne-Helene Hørslev Nielsen
Se billederne fra øveforløb og forestilling herunder:
Billederne er taget under generalprøven og diverse forestillinger
Billeder fra øveforløb osv.
Hent billederne i stor format via vores samlede galleri HER
Se plakaten HER
|