SISTER ACT


Musicalkomedien Sister Act, der er baseret på den ikoniske film af samme navn (med den danske titel Halløj I Klosteret), har gået sin sejrsgang på teatre over hele verden.

Disko-divaen Deloris’ liv tager en uventet drejning, da hun bliver vidne til et brutalt mord begået af hendes uberegnelige kæreste Curtis.

Under et vidnebeskyttelsesprogram bliver Deloris skjult det eneste sted, hun med garanti ikke vil blive fundet – et kloster!
Forklædt som nonne sætter Deloris klosteret på den anden ende. Hun overtager ledelsen af kirkekoret, der er så tonedøvt, at klosteret står til at lukke. Besøgstallet ved gudstjenesterne nærmer sig nul! Men Deloris løfter snart koret til himmelske højder. Imens er Curtis lige i hælene på Deloris.

Glæd dig til denne tempofyldte og guddommeligt morsomme musical med ny iørefaldende musik, der skifter salmesang ud med disko og power-gospel!

Musikken er skrevet af den Tony- og ottedobbelte Oscar-vindende komponist Alan Menken, som også skrev musikken til bl.a. Disneys Aladdin, Skønheden og Udyret og Den Lille Havfrue.

Det Kreative Team

Instruktion og koreografi

Amandamaya Bruun Robinson

Scenografi

Maria Borén Natius

Lysdesign

Thomas Christensen-Hansen Høvring

Musik Alan Menken Sangtekster Glenn Slater

Manuskript Cheri Steinkellner og Bill Steinkellner

Yderligere tekster Douglas Carter Beane Oversættelse Jens Grønlund & Daniel Juul Simonsen